D – Rahes and Agios Dimitrios
Størstedelen af områderne omkring Rahes, Agios Dimitrios og Profitis Elias er dækket af skov med spredt bebyggelse, og de er velegnede til korte og lette vandreture.
I den lille bog Ikaria Island – Explore and Experience er der et godt kort over området mellem Rahes, vandreservoiret og Moni Mounde klosteret.
D1. Rahes-området
Kortet viser så detaljeret, det har været muligt, hele området mellem Agios Dimitrios og Karidies samt floderne Halaris og Harakes.
På kortet angiver bogstaver i firkanter steder, der særligt skal fremhæves. Det gælder f.eks.:
- B. Eksempel på en gammel æselsti anlagt i Osmanner-tiden. Disse stier skulle være så brede, at to æsler kunne passere forbi hinanden, og de skulle være belagt med stenplader. På stien ser man tillige et eksempel på, hvordan låger ind til de dyrkede områder tidligere har angivet ejerens navn. Navnet er vist øverst på stållågen.
- C. Kirken Agia Ioannis. Her afholdes hvert år den 24. juni en stor Panagia-fest.
- D. Loupasta bridge. En over 200 år gammel stenbro, der blev skyllet bort i et uvejr i 2010.
- G. Her starter en sti til en ret velbevaret gammel vandmølle. Det tager cirka 10 minutter at gå ned til vandmøllen, der formentlig er omkring 200 år gammel.
- I. Ktima Spanou. Et nyere feriested bygget efter gamle traditioner for stenhuse.
- J. Et nyligt bygget hus mellem trætoppene.
- N. Raksounia. Øens flotteste vandfald (normalt indtil primo juli).
D4. Nord for Agios Dimitrios
En 1½-2-timers let rundtur fortrinsvist på jordveje i et frodigt område med mange gamle stenhuse.
D5. Vest for Agios Dimitrios og Rahes
Kortet viser et område, som også er gengivet som en del af kort D1. Kort D1 er udformet mere nøjagtigt end kort D5.