En unik ø i Ægæerhavet

Forside Rejsen til Ikaria Fly Athen - Færge Ikaria

Fly til Athen og færge til Ikaria


Det billigste er at flyve til Athen og derefter sejle fra Pireus til Ikaria. 

Flyrejsen tager ca. 3 timer. Man er ofte nødt til at tage en overnatning i Athen for at få rejsetiderne til at passe.
SAS, Norwegian og Aegean flyver direkte fra København til Athen.
Det er også muligt at flyve fra Billund, men så er der oftest en mellemlanding. 

Blue Star Ferries sejler fra Pireus til Ikaria. Normalt lægger den til i Evdilos på nordsiden af øen, men enkelte gange kan det være i Agios Kirikos på sydsiden af Ikaria. Sejlturen tager ca. 7 timer.

Billetter kan købes på nettet. Søg på Blue Star Ferries og/eller Direct Ferries Grækenland.
Tidligere var det sådan, at den modtagede bekræftelse ikke var en billet. Bekræftelsen skulle bruges ved afhentning af selve billetten i færgeselskabets kontor i Piræus havn minimum én time før afgang. Denne besværlige metode er sandsynligvis senere blevet ændret, så biletten nu kan udskrives direkte. Men tjek lige for en sikkerheds skyld, at den modtagede bekræftelse er en reel billet!
 

Færgen ankommer til Evdilos. Selv om færgeselskabet nu hedder Blue Star, er det den samme færge, som er vist på billedet.