Gamle mennesker på Ikaria

 

Dan Buettner, som er en amerikansk forfatter og opdagelsesrejsende tilknyttet National Geographic og New York Times, har forsket i befolkningers forventede levealder og fundet de steder i verden, hvor indbyggerne bliver ældst. Han har fundet frem til 5 steder, som han kalder Blue Zones. Ikaria er et af de 5 steder. Om Ikaria fortæller han bl.a., at de fleste tilfælde af Alzheimer og demens undgås her.

På den græske ø Ikaria er der ca. 8.000 indbyggere, og de lever ca. 10 år længere end den gennemsnitlige europæer. End ikke på den nærliggende ø Samos ses denne høje gennemsnitsalder. På Ikaria er der kun halvt så mange tilfælde af hjertesygdomme som i den øvrige vestlige verden, meget mindre cancer og mest bemærkelsesværdigt er der næsten ingen, der bliver ramt af demens.

Det menes, at den høje levealder skyldes, at øen i mange og lange perioder har været isoleret og afskåret fra omverdenen. Dette faktum har bevirket, at den traditionelle kultur er blevet bevaret, og at indbyggerne i høj grad blev selvforsynende med madvarer. Kulturen er præget af solidaritet og stærke sociale bånd, og hverdagen leves i et særdeles afslappet tempo.

Dette i kombination med en sund middelhavskost, bestående af lokale produkter såsom olivenolie, grøntsager, urter, rødvin, gedemælk og gedekød samt ikke mindst daglig indtagelse af den helt unikke og sunde Ikaria-honning, er en mulig forklaring på, at Ikarias befolkning opnår en så høj gennemsnitsalder.

At den høje levealder ikke nødvendigvis skyldes et problemfrit liv, kan følgende beretning illustrere. 

Christina Tsantiris blev født ca. 1910 i det nuværende Tyrkiet og døde på Ikaria 2016.
   

I 1922 måtte hun flygte fra sit hjem i Smyrna i Tyrkiet, da tyrkerne udførte en voldsom massakre mod de kristne grækere i Tyrkiet. Hundredtusinder af grækere flygtede, og alene i Smyrna døde 30.000 under den tyrkiske massakre.

For at redde livet svømmede Christina ud til et skib, som sejlede til Ikaria. Hun har sandsynligvis været omkring 12 år på dette tidspunkt, men da alle hendes papirer var gået tabt, vidste hun senere ikke, hvornår hun var født.

Ved Lausannefreden i 1923 enedes Grækenland og Tyrkiet om en tvungen gensidig befolkningsudveksling. Under ledelse af Folkeforbundet gennemførtes en tvangsforflytning af 1,5 mio. grækere fra Tyrkiet til Grækenland, mens 350.000 tyrkere blev drevet ud af Grækenland og sendt til Tyrkiet.

Da Christina ankom til Ikaria, kendte hun ingen der og var ganske alene, men en familie tog hende til sig og indlemmede hende i deres egen familie.

Under 2. Verdenskrig blev Ikaria besat af tyskere og italienere, som behandlede øens beboere meget hårdhændet. Således blev Christina og hendes familie smidt ud af deres eget hus, da besætterne skulle bruge det. Ikaria blev afskåret fra omverdenen, og mange af indbyggerne døde af sult. Christina har fortalt, at hun i den periode udelukkende levede af brød i 2 år.

På et tidspunkt blev hun gift med en mand fra øen og fik efterhånden fire sønner. De to af sønnerne bor fortsat på Ikaria, mens en tredje bosatte sig i Athen, hvor han var læge. Den fjerde søn bor i USA, hvor han underviser på et universitet.
 

Christina havde i mange år et mindre supermarked, som hun passede hver dag, indtil hun var over 100 år. Derefter blev hendes supermarked udvidet og moderniseret, og i dag videreføres det af et af hendes børnebørn.

Christina var åndsfrisk og aktiv langt op i årene. Således svømmede hun som 100-årig stadig i havet hver morgen. Hun havde et åbent og kærligt sind og var levende interesseret i sine omgivelser og medmennesker.

Som gæst blev man altid modtaget hjerteligt og gæstfrit, selv om man kom uanmeldt, og man fik ikke lov til at gå, før der var blevet serveret diverse lækkerier. Selv om hun kun talte græsk, var det ikke svært at tale med hende, for hun mødte andre mennesker med humor, åbenhed og varme.

At Christina havde haft et så dramatisk og vanskeligt liv, mærkede man på ingen måde. Hendes indstilling til livet var præget af positiv optimisme, og hun bar sin skæbne med værdighed uden at klage.

Måske kan hendes karakteregenskaber kombineret med den sunde levevis på Ikaria også være en del af forklaringen på, at hun blev så gammel.