En unik ø i Ægæerhavet

Forside Kultur og seværdigheder Arkitektur

Arkitektur

 

BEBOELSESHUSE

Baggrund
Beboerne på øerne i Ægæerhavet har op gennem tiden været udsat for utallige farer i form af krige og pirateri. Normalt har befolkningen reageret på disse farer ved at søge sammen og eventuelt forskanse sig i en befæstet by på toppen af et bjerg. Beboerne på Ikaria har reageret helt anderledes. De har gemt sig i de skovrige bjerge og spredt sig ud over hele øen. Herved kom øen til at virke ubeboet og uinteressant for sørøvere og fremmede erobrere. Indbyggerne blev i høj grad overladt til sig selv. De fik i ubemærkethed lov til at praktisere en ejendommelig uafhængighed og selvadministration helt frem til 1700-tallet.

Indbyggerne boede især i de frugtbare og skovrige dale, hvor der var vandløb, og hvor husene ikke var synlige fra havet. Her levede de et selvforsynende og meget nøjsomt liv. Husene lå spredt, men dog ofte samlet i bebyggede områder. En bebyggelse fik undertiden navn efter den første indbygger, der bosatte sig i området. Denne form for bebyggelser findes fortsat i dag. Når der på kortet er vist en by, bliver man ofte overrasket over blot at finde nogle spredt placerede huse – ikke det, vi normalt forstår ved en by.
 

Huse under sten
Ikarias natur er ud over bjerge, skove og vandløb kendetegnet ved et væld af kæmpestore sten, spredt ud over øen. Hulrum under disse sten har kunnet benyttes som boliger, når man byggede en mur på den åbne side af hulrummet. Det er vel den mest primitive form for bolig, som indbyggerne har anvendt. Helt frem til begyndelsen af 1900-tallet blev disse boliger benyttet, og man kan i dag især finde dem i den vestlige del af Ikaria. Sådanne boliger under store sten kaldes på Ikaria for ”kamaras”.
 

Mavrianou-området - på vestkysten

Vrakades-området - på vestkysten 


Små stenhuse
Op til midten af 1800-tallet var den mest almindelige boligform små stenhuse, bestående af ét rum. De kaldes ofte ”hyton”, ”hyta” eller ”antipirathuse”. Sådanne huse lå ofte på en skrænt, hvor der var gravet lidt ud. Murene bestod af sten uden mørtel og taget af stenplader båret af træbjælker – gerne unge cyprestræer. Taget var fladt og med hældning ud mod dalen. Facaden var normalt lavere end én meter. Der var ingen vinduer – blot en meget lav dør. Et sted på taget var der en flytbar plade, så røgen kunne komme ud og lidt lys ind. Indenfor var der midt på gulvet en primitiv arne. Familien sov på skindtæpper på gulvet.
    



Senere opstår en lidt mere udviklet udgave af hyton-huset – et stenhus med gavltag. I et hjørne skråt over for indgangen er der placeret en ovn. Der er nicher i væggene til håndkværn og andet husgeråd. Langs en af de smalle vægge er der en bænk og en stor seng til hele familien.
 

Nas - vestsiden af dalen 


Denne forbedrede udgave af hyton-huset kan være udvidet med et rum i en af de smalle ender. Der er egen indgang til dette nye rum, der f.eks. kan være benyttet til lager eller lade. Denne hustype, der nu er blevet mere aflang, kaldes ”macrosyrton”.

Omkring 1 meter foran huset var der normalt en stenmur, der forhindrede, at man kunne se huset fra havet eller den modsatte dalside. Der var især fare for, at huset kunne blive opdaget om aftenen og natten, hvis lyset fra det indre af huset kunne ses, når man åbnede døren.

I området omkring huset blev jorden dyrket – ofte på terrasser, som det må have taget generationer at opbygge. Når børnene blev voksne, byggede de i mange tilfælde et hus i nærheden af forældrene. Således opstod en familiebebyggelse. Et eller flere medlemmer af familien kunne skabe et fælles familieskjulested i nærheden af bebyggelsen. Her kunne man gemme forråd og værktøj, hvis en ydre fare nærmede sig. Indbyggerne respekterede i høj grad hinandens skjulesteder. Det blev betragtet som en dødssynd at sjæle madvarer eller redskaber fra disse steder.

Større stenhuse
I starten af 1800-tallet blev tiden mere fredelig. Pirateriet ophørte gradvist. Nu behøvede man ikke at leve så skjult, og der opstod overalt på øen en ny hustype. Den bestod af en bygning i to etager sammenbygget med hyton-huset eller macrosyrton-huset. Der var ét rum på hver etage, og bygningen havde gavltag. Der var ingen indre forbindelse mellem rummene. En udvendig trappe førte til den øverste etage.

Rummet i hyton-delen af det nye storhus blev fortsat benyttet til kombineret køkken, opholdsrum og soverum. I den nye toetagers del – der i øvrigt blev kaldt ”pyrgari” – blev underetagen brugt til forråd. Det kunne være sænket ned i jorden eller opbevaret i store krukker, placeret i bænke langs væggene. Overetagen indeholdt det ryddelige og pæne rum. Det var ofte hvidkalket. Her kunne man have gæster, som også kunne overnatte i dette rum. Det kunne også fungere som brudesengsrum.

Gårdspladsen omkring det nye storhus blev nu udvidet og gjort mere funktionel. Der opstod f.eks. en arne, en vask, kar, beholdere, arbejdsbænke og et sted til kander. Mange gange blev der bygget stald, hønsehus, grisesti, vinpresse og tærskegulv. På vindsiden af huset blev der ofte plantet cyprestræer og langs huset andre slags stedsegrønne træer. I haven omkring huset dyrkede man vin, og der var træer med oliven, blommer, figner, dadler og valnødder. En terrasse overdækket med vinranker kunne fungere som udendørs dagligstue og køkken i sommerhalvåret.
 

Profitis Ilias, 1 km syd for Rahes

Den sydvestlige del af Agios Polykarpos, 3 km syd for Armenistis

1 km nordøst for Mavrianou på vestkysten

Gårdområde ved Gemelia i Halaris-dalen

 

Kystbyer og murede huse
Fra omkring 600-tallet, hvor kystbyerne Nas, Oino (Kampos) og Therma blev ødelagt af fjenders hærgen og jordskælv, og frem til starten af 1800-tallet var der ingen havne og bebyggelser langs kysterne. Nogle steder havde indbyggerne dog både, som kunne benyttes til fiskeri, trukket op på land og gemt godt. Da tiderne blev mere fredelige, begyndte indbyggerne at bygge huse langs kysterne de steder, hvor de tidligere havde haft deres både liggende. Herved opstod kystbyer som Agios Kirikos, Evdilos og Karavostamo – i første omgang dog uden egentlige havne. Husene blev for det meste fortsat bygget af sten efter de gammelkendte principper.

Omkring år 1900 bliver kontakten til omverdenen øget betydeligt. De indfødte indbyggere kommer i kontakt med fremmede håndværkere og teknikere. Herved opstår det murede hus – ofte et kvadratisk hus i to etager. Det kan enten have gavltag (skråt tag på to sider) eller valmtag (skråt tag på alle fire sider). Taget er udført af tegl eller skifer. De finere huse har neoklassiske elementer – f.eks. frontispice (frontspids, prydgavl og udsmykning over vinduer og døre), gesimser (vandret element, der rager ud over muren), friser og verandaer. Husene kan enten være fritstående eller ligge ved siden af hinanden, som de f.eks. gør i havnebyerne. De murede huse, som bygges på Ikaria frem til 1960-erne, er fortsat prægede af den simpelhed og nøjsomhed, der har karakteriseret de tidligere tiders stenhuse.
     

Havnepromenaden i Evdilos

Armenistis 1955


Efter 1960
Der benyttes nu nye byggematerialer – f.eks. cement og aluminium. Det giver mulighed for at bygge billige huse efter samme principper som i det øvrige Grækenland. Den særlige byggestil, der har karakteriseret Ikaria gennem århundreder, føres nu kun videre i ganske få nye huse.

Til gengæld opstår der – både hos private og hos de offentlige myndigheder – en stor interesse for at restaurere de gamle stenhuse.
 

Rahes

Ikarian Wine club. Agroturisme og økologi.


MØLLER OG BROER
Rundt om på øen findes et stort antal mere eller mindre velbevarede vindmøller, vandmøller og stenbroer, der er bygget i 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet.
 

Vandmølle 1 km nordøst for Rahes

Loupasta bridge - nu bortskyllet


BOG OM IKARIAS ARKITEKTUR
Der er udgivet en rigtig god arkitekturbog om byggestilen på Ikaria skrevet af ΓΙΩΡΓΟΣ ΚΟΚΚΙΝΟΣ. (Giorgos Kokkinos Traditional house of Ikaria and the peculiar built environment of the island, Publishing Company of Ikarian Studies, Athens 2005.)

Den indeholder mange farvebilleder og et engelsk resumé på 5 sider. Bogen kan formentlig ikke købes på Ikaria – men sandsynligvis i en af de store boghandlere i Athen. Kontakt os på mailadressen nederst på siden, hvis du ønsker det engelske resumé tilsendt.