H – Southern Mirsonas river
Mirsonas-floden har sit udspring i Ammoudia-området i højlandet midt på Ikaria, og den løber ud i havet på Mesakti-stranden ved Gialiskari. Landskabet omkring floden er meget frodigt. Da antallet af geder holdes nede, er der de fleste steder også en frodig underskov.
Omkring flodlejet ses ofte mange forskellige guldsmede (bl.a. Damster fly) og sommerfugle. De blå guldsmede er ofte kvindelige og de sorte mandlige. Man kan bl.a. opleve en særlig sommerfugl, der ellers kun findes i Sommerfugledalen på Rhodos, med gule striber på sorte trekantede vinger, der er røde på undersiden.
3-4 km syd for Gialiskari findes to dæmninger og to smukke søer med skildpadder og guldfisk. Dæmningerne er opført i 1980-erne og betalt af de lokale indbyggere.
Størstedelen af området er skov, men terrænet bliver gradvist mere åbent jo længere mod syd, man kommer. Turenes sværhedsgrad spænder fra lette til middelsvære. Mange af dem foregår på små jordveje.
I den lille bog Ikaria Island – Explore and Experience er der et godt kort over en del af området.
H1. Vest for øvre Mirsonas
I dette område er der mulighed for at gå to rundture omkring Mirsonas:
-
En let tur på 1½ time. Se øverste højre del af kortet. (I september kan der være en del fluer i området.)
- En middelsvær tur på 3-4 timer. Den fortsætter mod syd og øst, hvor den er vist på kort H2.
En tredje rundtur kan påbegyndes ½ km vest for søerne, hvorfra man går mod syd. Efter et par km følges vejen mod vest, og man fortsætter ad en ikke-mærket sti forbi landsbyen Kastanies. Herfra går man ad grusveje tilbage til udgangspunktet. Turen, der er let og tager cirka to timer, er vist på den vestlige side af kortet.
Grusvejen, der starter ½ km vest for søerne, fører langt mod syd op i det skovfattige højland mod Ammoudia og Erifi.
H2. Øst for øvre Mirsonas
En lille og let rundtur, som også er omtalt under kort H1, starter ved den sydlige sø. Turen, der er vist på den nordvestlige del af kortet, er på 1½ time.
Den smukkeste sti op i området starter i et vejsving 200 m syd for klosteret Moni Mounde. De første 300 m går man op ad bjerget, og stien drejer derefter til venstre, når man ser en samlebrønd for vandledninger 20 m inde til venstre. Herfra går man de næste to km på en ret velbevaret gammel sti (Monopati) med en flot udsigt over dalen mod vest. Man når så frem til et åbent område med en lille dam og et vandløb. (Ved denne dam blev en bekendt formentlig stukket på underbenene af en meget lille myg, der af nogle indbyggere kaldes Sknippa. Det kan medføre kraftige hævelser, så sørg for, at især underbenene er dækket.) Fra dammen kan man gå samme vej tilbage, eller man kan vælge at gå mod vest eller øst.
Går man ad den rødt mærkede sti mod vest, skal man være opmærksom på, at stien efter ½ km slår et sving til højre ned ad bjerget. Efter yderligere ½ km kommer man til et gammelt gårdmiljø med delvist bevarede stenhuse. Monopatien har sandsynligvis i gammel tid ført frem til dette gårdområde. Kort efter det gamle gårdmiljø følger en ret stejl nedstigning, hvor man skal passe på ikke at skride i de løse blade. I bunden af dalen krydser man Mirsonas, og på den anden side af floden starter en grusvej, som fører tilbage til udgangspunktet.
Går man derimod mod øst, vil den rødt mærkede sti efter et kvarters gang dreje mod syd. Efter en halv times gang i delvist åbent terræn ser man Atsachas shelter på højre side. Shelteren er bygget under en kæmpe klippeblok. Huset ejes af Yannis, der sammen med sin kone, Evgenia, ejer spise- og overnatningsstedet Atsachas mellem Armenistis og Giasliskari. Oprindelig byggede Yannis’ bedstefar et hus under klippeblokken, men Yannis har renoveret og forbedret det nuværende opholds- og overnatningssted med køkken, toilet og mange sengepladser. Ved henvendelse til Yannis er det er muligt at leje huset. Det vil økonomisk set være bedst at være en lidt større gruppe, der lejer det. Efter shelteren kan man gå tilbage ad samme vej, eller man kan lave en længere rundtur mod Vigli eller Zizokambos-området.
Det er også muligt at vælge en østlig rute frem til Atsachas’ shelter og Zizokambos-området – jævnfør kortet. I begyndelsen går man opad på en lille jordvej, der slutter på et åbent højdedrag. Herefter er stien dårligt mærket, og man kan blive nødt til blot at gå mod syd, indtil man støder på den ovenfor omtalte rødt mærkede østlige sti.
Nedenfor viser det venstre billede 'kantinaen' - et lille serveringssted, som tidligere stod ved den sydlige sø. På billedet til højre ses den sydlige sø.
På billederne nedenfor ses Atsachas shelter.
