G – Northern Mirsonas river
Mirsonas-floden har sit udspring i Ammoudia-området i højlandet midt på Ikaria, og den løber ud i havet på Mesakti-stranden ved Gialiskari. Landskabet omkring floden er meget frodigt. Da antallet af geder holdes nede, er der de fleste steder også en frodig underskov.
Omkring flodlejet ses ofte mange forskellige guldsmede (bl.a. Damster fly) og sommerfugle. De blå guldsmede er ofte kvindelige og de sorte mandlige. Man kan bl.a. opleve en særlig sommerfugl, der ellers kun findes i Sommerfugledalen på Rhodos, med gule striber på sorte trekantede vinger, der er røde på undersiden.
3-4 km syd for Gialiskari findes to dæmninger og to smukke søer med skildpadder og guldfisk. Dæmningerne er opført i 1980-erne og betalt af de lokale indbyggere.
En kilometer vest for Mandria, hvor asfaltvejen mellem Armenistis og Mandria krydser Mirsonas-floden, ligger en kæmpemæssig stenblok ud over floden. Den har tilbage i tiden været brugt som bro over floden, indtil den nye bro med asfaltvejen blev opført. Den gamle stenbro kaldes Guds bro. Det er lettest at kravle ned til broen fra vestsiden af dalen, men det kræver dog lidt forsigtighed de første 5 meter på den ret stejle jordskrænt. På mine kortskitser er Guds bro angivet med et 1-tal i en cirkel.
Fra Gialiskari og op til Guds bro er der en rødt mærket vandresti, som er tydelig vist på de almindelige Ikaria-kort. Denne sti har jeg ikke udarbejdet et håndtegnet kort af. Da der som nævnt er meget frodigt i Mirsonas-dalen, kan denne sti – især i forsommeren – være ret tilgroet.
Det gælder generelt, at vandreturene i dette frodige skov- og bjergområde er lette, og mange af dem går på små jordveje.
I den lille bog Ikaria Island – Explore and Experience er der et godt kort over en del af området.
G2. Vest for Mirsonas – Agios Polikarpos området
En let og smuk tur i skovterræn starter ved den lille jordvej, der fra vestsiden af den nordlige sø går mod nord hen forbi et nyere hus. Når man kommer til en jordplads med vejmaskiner, kan man enten gå ad de større veje mod nord og øst ned i Mirsonas-dalen, eller man kan gå ad en genvej (første til højre) mod øst ned i dalen. Vejen slutter ved et hus, hvor der er lidt landbrug. Lige før huset fører en sti, der kan være ret tilgroet, 30 meter ned til en jordvej. Den følges mod øst ned i dalen, hvor Myrsonas-floden nås. Nord for broen ligger ruinerne af en gammel vandmølle. Hvis man har mod på det, kan man gå og kravle mod syd op langs Myrsonas, hvor man vil nå nogle meget smukke plateauer og vandfald. Gå samme vej tilbage langs floden, kravl ikke op ad bjergsiderne! Fra broen over Mirsonas kan man gå videre mod øst – se kortskitse G3.
G3. Øst for Mirsonas
I dette område er der flere muligheder for lette rundture i smukt, svagt kuperet skovterræn på jordveje og godt mærkede stier.
Man kan f.eks. vælge at afslutte rundturen, som startede ved den nederste sø, og som er omtalt under område G2.
En anden lille let rundtur på omkring 1½ time kan starte ved søerne og gå mod øst ad grusvejen forbi Moni Mounde. 1 km efter klosteret går man til venstre mod nord ad en grusvej og efter yderligere ½ km til venstre mod vest ad en jordvej. Efter 10 minutters gang på denne jordvej vil man på højre side kunne se en masse gamle bistader op ad bjergsiden. Efter et hvidt hus på venstre side af vejen går man til venstre mod sydvest ad en rødt mærket sti. Fra denne sti er der en flot udsigt over Myrsonas-dalen, og man passerer mange jordbærtræer. Efter cirka 20 minutters gang på denne sti nærmer man sig den nederste af søerne, og man skal da søge til venstre op ad en skrænt mod grusvejen.
Bistaderne, som ligger ved jordvejen nord for klosteret, er runde. Det er formentlig denne runde form, der har været anvendt langt tilbage i historien. Nogle ældre indbyggere bruger stadig den runde form til bistader, hvor der samles honning til eget brug.
Jordbærtræer (Botus Andragne) blomstrer i marts og ”vågner op” i oktober/november, hvor der dannes små røde frugter. I sommerperioden vokser træet ikke – og barken afskalles ofte for at reflektere lyset. Der har på Ikaria været rigtig mange jordbærtræer langt tilbage i tiden. Der findes to arter: én med rød stamme og én med grå/sort stamme.
Klosteret Moni Mounde ligger smukt i de skovrige bjerge ca. 5 km. syd for Gialiskari og 1 km. øst for søerne. Det er opført omkring 1460, og det har været beboet af nonner frem til omkring 2007. Nu er det ubeboet – dog kan man af og til træffe en opsynsmand. Der er normalt åbent ind til kirken, der er en 3-skibet basilika med vægmalerier og gamle ikoner. I 1947 til 1949 under borgerkrigen tjente klosteret som sanatorie. Mere end 120 politiske fanger blev behandlet for tuberkulose.
