K – Frandato and Randi forest
I dette område får man et godt indtryk af, hvorledes en bestemt type skov tidligere har dækket en stor del af øen.
For at beskytte den sidste rest af den oprindelige skov er der omkring år 2020 opsat et hegn omkring Randi forest. Det skal forhindre geder i at spise underskoven. I hegnet er der indsat låger de steder, hvor stier fører ind i det beskyttede område.
Min favoritsti i dette område er en gammel monopáti syd for Frandato. Den er omtalt under kort K1 og vist på den østlige del af kortet.
K1. Området syd for Frandato
Der er flere muligheder for smukke og afvekslende ture i dette område, som veksler mellem skov og åbne bjerglandskaber, og som mod øst støder op til Randi forest.
En særlig smuk tur starter 250 meter øst for vandmøllen på jordvejen mellem Frandato og Steli. Det er en let rundtur på 3-4 timer. Man kan starte og slutte 250 meter øst for vandmøllen, eller man kan køre 1½ km mod syd ad en dårlig jordvej og starte/slutte der, hvor vejen drejer skarpt mod vest. Her er en bred jernlåge med et rødt skilt uden tekst. Kører man op til jernlågen, vil gåturen blive forkortet med 3 kvarter. Fra jernlågen går man mod syd ad en endnu dårligere jordvej og kommer så til to jernlåger, der følger lige efter hinanden. (Her kan man være heldig at møde bonden Stamas fra Frandato. Han har geder i dette område og hjalp mig i 2018 med at finde vej.) 20 meter efter den sidste jernlåge starter en rødt mærket monopáti mod syd-sydvest skråt op ad bjerget. Denne monopáti er på kortene fra Anavasi og Terrain vist for langt mod vest. Den går på en skovrig østvendt bjergside, hvor man har en usædvanlig smuk udsigt over øen, havet og Randi forest. Efter en lille times gang fra den første jernlåge nærmer monopatien sig bunden af dalen. Her kommer man til et sted, hvor stien deler sig. En mærkning fører mod sydøst ned i dalen til et åbent jordområde og en anden mod sydvest. Man vælger mærkningen mod sydvest langs bjergsiden. Efter 150 meter ender monopatien ved et betondækket flodleje. Her går man 50-100 meter videre mod sydvest oven på betonen og derefter til højre lidt opad, hvor en jordvej går i nordvestlig retning og lidt efter i vestlig retning. Når man har gået 400 meter på jordvejen, støder den ind i en lidt bredere nord-syd gående jordvej. Her kan man lave en afstikker mod syd til de imponerende og smukke klippeskrænter på sydøen (1 km hver vej), eller man kan fortsætte rundturen ad jordveje i vestlig og senere nordlig retning.
Som det fremgår af kortskitsen, kan man fra Maratho/Frandato-området komme til den sydlige del af øen ad 4 veje:
- En vestlig, meget dårlig jordvej, som starter ½ km vest for Maratho, og som efter et frodigt og smukt højtliggende skovområde går gennem et goldt gedespist klippeområde.
- En lidt mere østlig sti, der starter i Katsouraki i den østlige del af Frandato.
- En yderligere lidt mere østlig sti, der starter ved en lille vej få meter fra Taxiarches kirken i Frandato (på kortet vist ved et 8-tal i en firkant). Det er en let, rødt mærket sti i smukt skovterræn.
- En østlig vej og monopáti som beskrevet ovenfor.
Alle 4 veje fører til slut sammen til én jordvej, der når de sydlige klippeskrænter i Papoutsokriftis-området. Her støder man på stien, der på størstedelen af øen går på toppen langs disse sydvendte skrænter. Man kan gå tilbage ad en af de 4 ruter, men man kan også fortsætte ned ad bjerget til Manganitis. Ydermere kan man lave længere rundture ved fra toppen enten at gå mod vest eller øst.
Et lidt problematisk sted, hvor man let kan komme til at fare vild, er på kortet vist ved et 6-tal i en firkant. Når man nordfra kommer til dette sted, hvor jordvejen slår et skarpt sving til højre mod vest ned i en dal, skal man ikke følge vejen ned i bunden af dalen, men hellere fortsætte ligeud ved at kravle ned ad grusskrænten, så man kommer ned i bunden af dalen, hvor en hvid plasticvandledning krydser dalbunden. Herfra kravler man så op og genfinder stien mod syd. Når man lidt efter træder over en udtørret bæk og når frem til et stengærde, der beskytter et opdyrket område, følger man stengærdet mod syd, indtil man når den nord-syd gående jordvej.
K2. Randi forest
En middelsvær tur, der både går gennem åbne klippeområder og smukke skovområder.
Man starter ved kirken Agios Dimitrios, der ligger ved asfaltvejen, der går fra Evdilos og sydpå til Manganitis eller Agios Kirikos. Kirken ligger på toppen af vejen. Lidt længere fremme ad vejen er der en fantastisk flot udsigt over sydøens klippeskrænter. Fra vejen går man op ad bjerget mod vest i modsat retning af kirken. Stien er markeret med stenvarder, men ikke altid lige godt. Mister man stenvarderne, skal man fortsat gå mod vest-sydvest og holde sig på toppen af bjerget parallelt med de stejle klippesider mod syd. Efter en time når man krydset, hvor man til venstre kan gå ned ad bjerget til Manganitis og til højre ind i Randi forest. Stien til højre mod nord ind i skoven vælges. Den er markeret med tydelige gul-røde mærker. Efter en halv times gang kan man vælge at fortsætte ad en vestlig eller østlig rute frem til Petropouli. Den vestlige sti går forbi kirken Christos, der ligger på bjergets højeste punkt. Fra Petropouli går man videre ad en bilvej til Steli, hvorfra man kan blaffe tilbage til udgangspunktet.
K3. Genvej syd for Frandato
En lille, let ikke-mærket sti i smukt skovterræn. Varighed: 10-15 minutter. Genvejen er også vist på oversigtskortet for K1.
Mod vest starter stien ved et dyrket område, omgærdet af et hegn/stengærde. På den anden side af jordvejen ses nogle små ”stenhuse”, der formentlig er gamle bistader. Man følger stengærdet mod nord og går efter cirka 80 meter mod øst gennem en låge. Det meste af resten af turen går langs stengærder. Til slut når man vandløbet, der fører ned til vandmøllen ved Frandato, og et øjeblik derefter nås den nord-syd gående jordvej.
Billederne viser et "stenhus", som nok er et gammelt bistade, og et gammelt ubeboet stenhus 200 meter syd for turens vestlige startpunkt.
