En unik ø i Ægæerhavet

Forside Befolkning Levealder og sundhed

Levealder og sundhed
 

Efter at Ikaria i 2008 blev udpeget som ’Blue Zone’ i andenudgaven af Dan Buettners bog The Blue Zones – 9 lessons for living longer, er interessen for øen øget, og mange er kommet med forslag til forklaringer på indbyggernes høje levealder. F.eks. nævnes middelhavskost, roligt tempo, urtete, Ikaria-honning, faste og egendyrkning af grøntsager. Men også her gælder det, at mange af de fremførte faktorer også er til stede på andre øer/områder, uden at levealderen herved er øget væsentligt.

Derfor kan man få den tanke, at der kan være helt andre typer af forhold, som er særegne for Ikaria, og som måske er oversete. Den tidligere omtalte biskop af Samos og Ikaria kan muligvis lede en på sporet af sådanne oversete forhold. Han skriver i 1678:

Det mest bemærkelsesværdige aspekt ved denne ø er dens luft og vand, som begge bidrager til sundheden og bevirker, at indbyggerne lever længe, og at det er almindeligt at se folk, som er 100 år gamle. Dette kan især undre en, når man betænker, hvor hårdt deres liv er.

Luften og vandet er således ifølge biskoppen de afgørende faktorer - faktorer, som har været til stede i årtusinder.

Luften  

Når man færdes i Ikarias skovrige bjerge, er en stor del af oplevelsen de mange dufte, der kommer fra træer, buske og urter. Mange af indbyggerne lever i sådanne duftmættede omgivelser, og i tidligere tider var det i endnu højere grad tilfældet.

Den mest udbredte skovtype er fyrreskoven, der især i sommerhalvåret udsender meget kraftige dufte. Disse dufte øger formentlig beboernes iltoptagelse og mindsker måske risikoen for lungesygdomme.
  

Fyrreskov og ungt jordbærtræ i forgrunden.

 
Det blæser meget på Ikaria, og vinden kommer ofte fra nord og nordvest. På sin vej har den passeret 300 km af Ægæerhavet og er her blevet mættet med små saltpartikler, der, når den når Ikaria, kan blive ført langt op i bjergene. Man ved fra forskning, at sådanne saltpartikler kan rense luftvejene og dæmpe slimdannelse og astmasymptomer.

Men ud over duftene og saltpartiklerne kan selve rummet over Ikaria måske også være en indvirkende faktor. Mange, der har været på øhop i Ægæerhavet, har oplevet de helt forskelligartede stemninger, der kan opstå, når man nærmer sig de forskellige øer. Det er naturligvis subjektive oplevelser, hvor den fysiske ø og himlen over øen udgør en helhed. Flere har fortalt, at de, efter at de med færgen fra Piræus har passeret Syros og Mykenos, har oplevet en ganske særlig stemning ved at se Ikaria dukke op.

Vandet

I vinterhalvåret falder der en del regn på Ikaria – ofte endnu mere end i Danmark. Da det øverste jordlag mange steder består af blød sandsten, opsuges en stor del af regnvandet i stedet for straks at løbe som overfladevand ud i havet. Det opsugede vand frigives herefter i løbet af foråret og sommeren i et stort antal kildevæld, der bliver til vandløb i de mange dybe dale.

I tidligere tider hentede indbyggerne deres vand fra kildevæld og vandløb nær deres boliger, men i nyere tid bliver vandet i de fleste tilfælde ført frem til husstandene og vandingsanlæggene gennem lange rørledninger. Undervejs opsamles noget af det i åbne vandreservoirer, hvor der er risiko for forurening.
  

Raksounia vandfald ved Prophitis Ilias.


På den østlige del af Ikaria findes en del varme og mineralholdige kilder med et højt niveau af saltholdigt radium. Disse kilder er i flere tusind år blevet anvendt til helbredende bade. På resten af øen er der ikke kildevæld med den type vand, men på den sydvestlige del af Ikaria er der målt et højt niveau af radon en meter over jordoverfladen.

Den største bestanddel af sandsten, som vandet siver igennem, er kvarts, der er et af de mest udbredte mineraler på Jorden. Kvarts (sileca eller silicium) anvendes i kosttilskud, hvor det normalt er udvundet af padderokkeplanter. Det er efter sigende gavnligt for bl.a. hud, hår, knogler og bindevæv. I homøopatisk form anvendes kvarts til en lang række sygdomme.

Mange forskere forskellige steder i verden interesserer sig for vandets iboende egenskaber. De arbejder bl.a. med spørgsmål som: Kan vand påvirkes energetisk, kan det have en struktureret molekylestruktur, og kan det udveksle information med omgivelserne. Disse forskere er desværre ofte kommet i et kraftigt modsætningsforhold til de gængse videnskabelige miljøer, der mener, at vand udelukkende er H2O, og at det kun kan indeholde forskellige mineraler m.m. og således ikke være bærer af information. Det er dog i den forbindelse vigtigt at erindre, at vand er et helt centralt element i alt liv på jorden, og at ingen processer i levende væsner kan forløbe uden kommunikation gennem dette medie.

Hvis man vil trænge dybere ned i gåden om Ikaria-indbyggernes høje levealder, vil det formentlig være nødvendigt at udføre studier både af vandets indholdsstoffer og af dets kvalitative egenskaber. Det vil i sådanne studier være nødvendigt også at inddrage omkringliggende øer, der mht. levevilkår ligner Ikaria. 

Bier og honning

I antikken blev bierne betragtet som de helligste insekter. Insekter, som besad guddommelig intelligens, og som med deres måde at danne fællesskaber på kunne betragtes som et spejl af samfundet. 
 

Biernes honning blev set som et ophøjet produkt, der blev kaldt gudernes føde.

Bi-Gud plader. 7. årh f.Kr., Rhodos, British Museum 

Ikaria har op igennem historien været kendt for sin aromatiske og velsmagende honning. Det gælder bestemt også i dag, hvor honningen er meget efterspurgt. En biavler i Rahes har endog opnået, at hans honning flere gange har fået guldmedalje ved de årlige ”konkurrencer” i Bologna om verdens bedste biologiske honning. Honningens høje kvalitet skyldes formentlig især den meget varierede og frodige natur og den meget begrænsede konventionelle dyrkning og sprøjtning.

Det er en almindelig opfattelse blandt indbyggerne, at den lille teskefuld honning, som især de ældre indbyggere indtager hver morgen, er en væsentlig årsag til, at de bevarer sundheden højt op i alderen. Især fremhæves den honning, som bierne har indsamlet, når lyngen og jordbærtræerne blomstrer. Den har en særlig fin balance mellem det søde og det bitre.
 

Bien som sindbillede.

  
Den visdom, der kan opleves ved at betragte biernes samvirke og kommunikation i det enkelte bistade, kan ses som et sindbillede på den nedefra opståede samværsform baseret på gensidig hjælp, som gennem tiderne er blevet skabt på Ikaria. Og den honning, som bierne skaber, kan ses som et komprimeret resultat af de naturforekomster, som er afgørende for indbyggernes høje levealder.