En unik ø i Ægæerhavet

Forside Vandreture C – Ved Armenistis

C – Ved Armenistis 

Små ture i området syd for Armenistis.


Disse små ture går for det meste i et åbent skovfrit område med udsigt over havet. De er ikke vanskelige og er velegnede til tidlige morgenture.

 

C1. Armenistis – Litani – Armenistis

Gå en lille kilometer ad asfaltvejen mod Nas og følg den rødt mærkede sti til venstre. Den starter lige efter en dal, hvor vejen laver en U-slyngning mod syd. Når drivhusene ses på højre side og en vandbeholder på venstre side, fortsætter man ligeud mod syd i stedet for at følge den rødt mærkede sti mod sydvest til Nas. Når Litani og Agios Dimitrios nås, går man ad asfaltvejen tilbage til Armenistis.
 

Download kort


C2. Armenistis – vestsiden af Harakas-dalen – Armenistis

Gå cirka 400 meter ad asfaltvejen mod Nas. Ved Dimitris studios (hvide terrassehuse ned mod havet, mange blomster og tyske biler) drejes til venstre op til en lille nyere kirke. Herfra går man mod syd ad en ikke-mærket sti forbi et grimt stenhus og senere et smukt gammelt stenhus. Så møder man en jordvej, og den følges mod syd, indtil man når asfaltvejen mellem Agios Dimitrios og Armenistis. Den følges tilbage.
 

Download kort