En unik ø i Ægæerhavet

Forside Praktiske forhold Drikkevand

Drikkevand


Man kan normalt godt drikke vandet direkte fra vandhanerne. Vandet kommer gennem en masse private gummislanger fra kilder højt oppe i bjergene. Det kan derfor være forskelligt fra sted til sted. Nogle år kan vandet godt have en bismag – f.eks. hvis et kraftigt uvejr har skyllet jord ned i det store vandreservoir ved Pezi, og det derefter har været nødvendigt at tilsætte klor. Spørg nogle af de lokale indbyggere om vandet fra vandhanerne kan drikkes!

Supermarkederne har store plasticflasker med vand. Det kan betale sig at købe en stor pakke med 6 halvanden liters flasker. Man kan flere steder på øen selv fylde flaskerne med godt kildevand - bl.a. fra kilden i den nordre ende af gågaden i Rahes og fra kilden i Karydies, hvor asfaltvejen svinger 90 grader, og der udgår en vej mod syd.