En unik ø i Ægæerhavet

Forside Natur og strande Floder og vandløb

Floder og vandløb


Et karakteristisk træk ved Ikaria er de mange vandløb, der først tørrer ud hen på sommeren. Bjergenes undergrund opsuger regnen, der falder i vinterhalvåret, og lader vandet sive langsomt ud i løbet af sommerhalvåret. Det giver liv til planter og dyr i de mange dybe dale, hvor vandløb finder vej mod havet. Og det har også været en forudsætning for indbyggernes overlevelse gennem årtusinder.

De mange store sten, som også er et karakteristisk træk ved Ikaria, medvirker til, at vandløbene indimellem stemmes op, og der dannes meget smukke laguner. Her lever mange frøer, ål, krabber m.m. Nogle af lagunerne er uden så mange vandplanter, og i dem er det muligt at bade.

Vandet i vandløbene er meget rent. Langs vandløbene føres ofte en masse gummi-vandslanger, der starter i bjergene, hvor vandet er renest, og derefter føres ned mod bebyggelser og dyrkede områder, hvor det bruges til drikkevand, toiletter, afvanding m.m.

De fleste af vandløbene starter højt oppe i bjergene og løber mod nord. De to største hedder Myrsonas og Halaris.

Myrsonas
Dette vandløb starter i Ammoudia-området, som ligger 3-4 km nordvest for Manganitis. I nærheden af Moni Mounde klosteret, som ligger 4 km syd for Gialiskari, løber vandløbet ind i en meget smuk sø, der er dannet ved en opdæmning. Herefter fortsætter det mod nord og løber under ”Guds egen bro” vest for Mandria. Broen er dannet i forhistorisk tid af en kæmpestor sten. Myrsonas løber ud i Ægæerhavet ved Mesachti-stranden vest for Gialiskari.
 

Søen ved Moni Mounde

Guds bro over Myrsonas

Halaris
Udspringer ved Pezi i det indre højland i det vestlige Ikaria. Løber mod nord og ind i en stor kunstig anlagt sø, som benyttes som vandreservoir. Noget af søens vand føres i en lukket kanal ned til en vandrensningsbygning, og herfra ledes det i vandslanger ned til de forskellige brugere.

Fra den kunstigt anlagte sø starter i øvrigt en underjordisk kanal, der er en del af et stort system til energiudvinding baseret på recirkulering. Det skal fremstille elektricitet ved hjælp af vandets fald og vindmøller. Kanalen slutter i et kæmpe anlæg sydvest for Nas. Systemet er sikkert tænkt som et fornuftigt energiprojekt, men det virker ligesom mange vejprojekter, der er finansieret af EU-midler, ganske overdimensioneret for så lille en ø. Se mere om projektet ved at søge på Google: Ikaria Hybrid Energy Project.

Halaris løber på sin vej videre mod nord under Gemelia bro. Ved Dipotama (1 km vest for Profitis Ilias) støder en sideflod fra sydøst til. Cirka 200 m oppe af denne sideflod er der et højt og smukt vandfald, Raksounia.

Yderligere 1 km længere nede var der indtil efteråret 2010 en meget velbevaret 200 år gammel bro, Loupasta Bridge. Den forsvandt desværre i et voldsomt uvejr med kæmpe hagl og kraftig regn. I Halaris dannedes opstemninger (= propper), der pludselig løsnede sig og rev træer, buske og sten med sig på vejen ned mod havet.

Halaris løber ud i havet ved Artemis-templet i Nas, hvor der er en fin strand med småsten.

Halaris-dalen er et af de smukkeste steder på Ikaria, og flere vandrestier gør området tilgængeligt. For 20-40 år siden var dalen meget besøgt af ”naturturister”, der holdt ferie under primitive forhold i små telte. Det blev tolereret af myndighederne – blandt andet fordi denne slags turister, som var ret alternative, og som ikke bidrog nævneværdigt til øens økonomi, herved kunne holdes væk fra de mere besøgte strande.

Nedenfor er i et slide-show vist forskellige billeder fra Halaris-dalen.
 

  • slide
  • slide
  • slide
  • slide
  • slide
  • slide
  • slide
  • slide