En unik ø i Ægæerhavet

Ikaria er en ret ukendt græsk ø, der ligger midt i Ægæerhavet 1½ times sejllads vest for Samos. Den er på størrelse med Langeland. Det er en usædvanlig smuk ø med høje bjerge, skove, vandløb og gode strande. Indbyggerne er afslappede og hjælpsomme - meget er, som Grækenland var for 50 år siden. Levealderen er den højeste i Europa.

Ønsker du en rolig ferie med badning og gode muligheder for at vandre i en smuk natur - eller ønsker du at opleve et originalt græsk folkeliv - er denne ø måske et sted for dig.